leje

Top moderne lejligheder med unik placering

OBS! Udlejningen er nu startet. Ring allerede idag til Nikolaj på 71728340 eller på leje@1927.dk.

Lækre materialer, flotte lysindfald og mulighed for udsigt til sø og bugt

OBS! Udlejningen er nu startet. Ring allerede idag til Nikolaj på 71728340 eller på leje@1927.dk.

Her går beliggenhed, arkitektur og materialevalg op i en højere enhed

Stort udvalg af attraktive leje-lejligheder

Udlejningen er startet med indflytning 1. oktober 2017 for de første lejligheder og 12 rækkehuse på 125 m2.

Se ledige lejeboliger her

Vi har gjort ekstra meget ud af byggeriet, hvorfor der til flere af lejlighederne hører to altaner, fælles tagterrasse, elevator, cykelkælder og de mest eksklusive lejligheder vil have egen tagterrasse. Der vil komme en Rema 1000 i Risskov Engpark og trinbrættet til den nye letbane er placeret i bekvem gåafstand – og samtidig tæt ved skov og en af Danmarks bedste strande.

Priserne vil starte i 7087.- kr./md. for en to-vær. på 54 m2, 10.033.- kr./md. for en tre-vær. på 86 m2 og 12.808.- kr./md. for en 4- vær på 106 m2, men vi har lejlighedstyper helt op til 143 m2 med stor penthouse-terrasse og 12 lækre rækkehuse på 125 m2.

Risskov Engpark ligger i gåafstand til det naturskønne område ved Engsøen. Området, som tidligere har været domineret af erhvervsejendomme, er i stor udvikling, og mange boliger med dertil hørende indkøbsfaciliteter og offentlig transport er ved at tage over. Byggeriet fordeler sig over flere typer boliger. Der er således mulighed for at erhverve eller leje 2, 3 og 4 værelses boliger som henvender sig til et bredt publikum. Enkelte penthouselejligheder får adgang til privat tagterrasse. Er man ung og studerende, er denne beliggenhed ideel i forhold til Aarhus´s mange uddannelsesinstitutioner. Er man familie med børn, par eller enlig er der også rig mulighed for at finde den fremtidige bolig. Byggeriet som er tegnet af Arkitema, prioriterer funktionalitet, gode og tidløse materialer, elevatorer og grønne friarealer.

De øverste lejligheder får fine muligheder for udsigt til bugt og Engsøen. Der bliver kredset for detaljen og de gode materialer er valgt med omhu for at skabe disse attraktive boliger i Risskov. Alle beboere får adgang til fælles tagterrasse, hver opgang er udstyret med elevator og ejendommens kælder byder på fælles cykelrum samt et depotrum til hver enkelt lejlighed. Udenomsarealer bliver flot anlagt med grønne friarealer samt gode parkeringsforhold til beboerne. I byggefeltet mod Lystrupvej kommer der en Rema 1000.

Udlejningen er startet, så ring allerede i dag til Nikolaj på 71728340 eller skriv til os på leje@1927.dk. Alternativt kan I opskrive jer på formularen på denne side.

Læs mere

Skriv dig op!

BEMÆRK: Du bliver skrevet op uden omkostninger for dig. At blive skrevet op, er ikke en garanti for at få en lejebolig i Risskov Engpark.

Arkitekternes ord

Risskov Engpark

Risskov Engpark er starten på et nyt kapitel i forbindelse med omdannelsen af erhvervsområdet med den attraktive placering mellem Risskov, Egå Engsø, Jellebakke- og Hedevejskvarteret.  Fra området er der kort afstand til børnehaver, skoler, butikker og rekreative områder som f.eks. Egå Engsø og Bellevue Strand, ligesom området trafikalt er godt placeret med nem adgang til motorvejsnettet, den kommende letbane og samtidig i cykelafstand til midtbyen f.eks. med den smukke tur langs vandet og Risskoven.

Området består af fire åbne karréer med hvert sit gårdrum, og tilsammen danner de én stor karré med et fælles gårdrum, som flyder sammen med de 4 gårdrum. De 4 åbne karréer, som består af 3 eller 4 bygninger i 3 til 5 etager får deres eget unikke gårdrum.  Gårdrummene giver mulighed for en masse gode opholdszoner og får et varieret og grønt udtryk.

Alle boliger har adgang fra boligvejene, hvor der også er mulighed for parkering. Boligerne er så vidt muligt orienteret mod gårdrummet, således man får en fin udsigt og adgang til en stor altan mod det store grønne gårdrum.

Boligudvalget i Risskov Engpark er stort og byder på alt fra delevenlige 2 værelsesboliger til eksklusive penthouseboliger. Kendetegnende for boligerne er, at der er fokus på lys, udsigt og funktionel indretning med mindst muligt spildplads.

Risskov Engparks arkitektoniske udtryk bliver en harmonisk helhed samtidig med en stor diversitet. Hver boligejendom bliver opført i tegl med unikke murdetaljer, altanløsninger og metalliske partier, der giver facaderne et spændende og varieret udtryk.  Således bliver området en symfoni af teglbygninger med forskellige farver og bygningsdetaljer, der udstråler robust- og skønhed i al fremtid.